Praktisk og priser
Priser
- Psykologsamtaler, 50 min.: 1.300 kr.
- Psykologsamtaler, 80 min.: 2.000 kr.
- Psykologsamtaler, 100 min.: 2.600 kr.
- Supervision, 60 min.: 1.600 kr.
- Supervision, 90 min.: 2.400 kr.
- Supervision, 120 min.: 3.200 kr.
Betaling
Betaling foregår kontant eller via MobilePay i forbindelse med hver konsultation.
Betaling af grupper eller forløb sker efter aftale.
Afbudsregler og ændring af tider
Afbud og ændring af tider skal ske senest 24 timer før den aftalte tid på SMS til telefon +45 50 28 40 66. Ved manglende eller senere afbud faktureres fuldt honorar.
Det er muligt at afholde telefon- eller videokonsultationer, hvis du bliver forhindret i fysisk fremmøde.
Henvisning fra egen læge
Jeg har ikke overenskomst med sygesikringen. Derfor kan jeg desværre ikke modtage henvisninger fra egen læge.
Som regel kan du dog få dine samtaler hos mig dækket af en sundhedsforsikring, hvis du har en. (Se nedenfor).
Sygeforsikringen “danmark”
Hvis du er medlem af Sygeforsikringen “danmark” (Gruppe 5, 1 eller 2), kan du få et tilskud på op til 300 kr. per session, når du er i et forløb hos mig. Er du mellem 16 og 25 år, er tilskuddet større. Du skal bare huske at oplyse mig om dit medlemskab, så laver jeg en elektronisk indberetning.
Det er ikke nødvendigt at tage kontakt til egen læge for at blive henvist først.
Forsikringsaftaler
Sundhedsforsikringer, forsikringsselskaber og fagforeninger giver i nogle tilfælde helt eller delvist tilskud til psykologhjælp.
Det er vigtigt, at du allerede aftaler med dit forsikringsselskab, at det betaler, inden du starter i et forløb hos mig – og gerne får dem til at bekræfte det på skrift.
Vær også opmærksom på, at man nogen gange skal insistere på at få lov til selv at vælge psykolog, i stedet for at forsikringen vælger én i deres eget netværk af psykologer.